| SPANIEN | 6. SEPTEMBER 2025 |

Den spanske højesteret stadfæster CCHR’s ret til at sige sandheden

Den spanske psykiatriske forening forsøgte at lukke munden på CCHR med en retssag. Den endelige dom er en sejr for ytringsfriheden og retten til at sige sandheden.
Ledere fra Citizens Commission on Human Rights Spanien vender sejrrigt tilbage efter en langvarig kamp med den spanske psykiatriske forening.

I mere end to årtier har Citizens Commission on Human Rights (CCHR) Spanien ført en utrættelig kampagne for at øge offentlighedens bevidsthed om psykiatriske overgreb. De har blandt andet arrangeret Omrejsende Skade og Død-udstillinger over hele landet og organiseret protestmarcher. De advarede også om en seksdobling i receptudskrivningen af farlig ADHD-medicin og bragte denne alarmerende udvikling på dagsordenen for FN’s Børnerettighedskomité. I et land hvor 16 procent af befolkningen rapporterede at have taget et psykofarmaka inden for det sidste år, og 61 procent anser mental sundhed som nationens største sundhedsudfordring, er CCHR’s mission afgørende.

Det var ikke sådan den spanske psykiatriske forening så på det. I årevis forsøgte de at lukke munden på CCHR ved at føre deres egen kampagne for at miskreditere gruppen. I et brev offentliggjort i tidsskriftet for den spanske neuropsykiatriske forening skrev en psykiater: “Det haster med at få sat en stopper for denne smædekampagne,” med henvisning til den fuldt ud faktabaserede Skade og Død-udstilling.

CCHR fortsatte ufortrødent med at uddele materialer til medlemmer af den medicinske og juridiske profession og kontaktede embedsmænd og arrangerede events for at afsløre sandheden om psykiatrien.

Den spanske psykiatriske forening udtrykte deres forargelse ved at tage CCHR for retten og hævdede at CCHR-dokumentarfilm havde “krænket psykiateres ære”, og de krævede at alle CCHR-dokumentarfilm, trykt materiale og hjemmesider blev destrueret, og at der blev udstedt et permanent påbud om at CCHR aldrig igen måtte tale om psykiatrien.

Da CCHR fremlagde beviser for at alle udtalelser i disse materialer er faktuelle og nøjagtige, afviste den spanske højesteret enstemmigt sagen og udsendte en pressemeddelelse hvor der stod: “Publikationerne omhandler utvivlsomt et emne af almen interesse, nemlig debatten om visse praksisser inden for psykiatrien og særligt om tvangsindlæggelse, brug af psykofarmaka, især når patienterne er børn eller unge, eller kirurgiske og elektrokonvulsive behandlinger.”

En FN-komité inviterede CCHR Spanien til sin indledende session i Genève for at fremvise CCHR’s sejr som et eksempel for verden at følge. En ekspert fra FN’s Komité for Rettigheder for Personer med Handicap roste dem offentligt: “Jeres triumf markerer en global præcedens for menneske­rettigheder og retfærdighed.”



En ung fortaler der deltager i en demonstration i Melbourne, Australien, for at beskytte børns rettigheder.

TAGER AFFÆRE

Gør en forskel

Når du læser historierne i dette nummer, så vær opmærksom på de mange måder hvorpå man kan bekæmpe psykiatriske overgreb, og hvordan du kan bidrage til denne bevægelse:

  1. At oplyse andre om sandheden om psykiatriske overgreb inden for den mentale sundhedsindustri.
  2. At dokumentere overgrebssager.
  3. At hjælpe med at retsforfølge psykiatere.
  4. At føre civile retssager mod psykiatere for skader som følge af fejlbehandling.
  5. At føre retssager mod de institutioner der uddannede psykiatere i falske diagnoser og farlige praksisser med misbrug.
  6. At lobbye din lovgivende forsamling for at forhindre nye love der ville muliggøre tvang eller farlige metoder inden for “mental sundhed”.
  7. At arbejde for at vedtage ny lovgivning der beskytter menneske­rettigheder inden for det mentale sundheds­område.

Uanset dit erhverv, uanset hvor du er, er der en plads til dig i denne kampagne.

Hjælp os med at stoppe overgrebene.

For mere information, send os venligst en e-mail på advocacy@cchr.org.


Downloads
Psykiatri: Gør din verden afhængig af stoffer
GRATIS DOWNLOAD