CCHR leder globale protester der afslører psykiatrisk misbrug og forlanger at det stopper
Fra Budapest til Los Angeles, fra Madrid til Melbourne og Wales tog CCHR sin kamp mod psykiatrisk misbrug ud på gaden. Hundredvis marcherede med plakater i vejret og højlydte råb der afslørede den brutale virkelighed bag elektrochok og tvangspsykiatri. Disse demonstrationer var globale opfordringer til retfærdighed og krav om menneskerettigheder inden for den psykiske sundhedssektor.
I Budapest markerede demonstranterne den internationale protestdag mod elektrochokbehandling ved at marchere forbi det nationale institut for psykiatri og addiktologi med bannere hvor der stod: “Elektrochok: Tortur, ikke behandling.” Trommeslagere satte tempoet mens talere delte personlige vidnesbyrd, herunder en datter der beskrev sin fars lidelser med ECT. Flyveblade beskrev ECT’s ødelæggende virkninger, fra skader på hjerneceller til permanent hukommelsestab. Forbipasserende vinkede og dyttede i støtte. En kvinde udbrød: “Endelig er der nogen der taler imod dette!”
I Los Angeles arrangerede CCHR en stor protest mod American Psychiatric Association. Hundredvis marcherede uden for APA’s årlige møde med bannere med teksten “Forbyd psykiatrisk tvang” og “Børn bønfaldt om luft. Psykiatrien lod dem dø.” En lastbil med en storskærm viste uddrag fra CCHR’s ECT-dokumentar mens et specialmalet “choklæge”-køretøj tiltrak sig opmærksomhed. En FN-repræsentant sluttede sig til demonstrationen, gik side om side med langvarige frihedskæmpere og råbte slagord som “Hey, hey, APA! Stop the torture, stop the pain!” En forbipasserende, overvældet af lettelse, fortalte at han havde mistet to af sine kære til psykiatrien og følte håb ved at se CCHR i fuld styrke.
CCHR Spanien sluttede sig sammen med CCHR Tyskland og ledte en demonstration gennem Madrids La Milla de Oro under den Europæiske Psykiatriske Forenings kongres. Der fandt ligeledes protester sted i Melbourne og Wales hvilket højnede bevidstheden blandt offentligheden og konferencedeltagerne. En læge i Wales bemærkede: “I ville blive overrasket over hvor mange psykiatere der er enige med jer.”
I disse og andre byer kombinerede CCHR’s demonstrationer personlige historier, visuel effekt og global solidaritet. Fra bannere til slagord, flyveblade til storskærme var budskabet klart: Tvangspsykiatrien skal stoppes. Disse demonstrationer var mere end offentlige protester – de beviste at hvor end psykiatrien krænker menneskerettighederne, vil CCHR være til stede – synlig, højlydt og urokkelig.
TAGER AFFÆRE
Vær vært for en dokumentarvisning
Det første skridt til at sætte en stopper for psykiatrisk misbrug er bevidstgørelse. Hver dag ødelægges liv af praksis som kun få virkelig forstår – indtil de ser beviserne med egne øjne.
CCHR’s prisvindende dokumentarer, herunder Psykiatri: Skade og død, Terapi eller tortur: Sandheden om elektrochok, Markedsføring af vanvid og andre, afslører den chokerende sandhed om psykiatrisk bedrag, tvang og skade. Disse film får publikum til at handle og kan udløse vigtige forandringer i dit samfund.
Vent ikke på at andre gør noget. Hold en filmvisning i dit hjem, på din skole, i din kirke eller i dit medborgerhus, og bring sandheden til dem du holder af.
Det er simpelt – vælg en film fra CCHR’s samling, invitér venner, familie eller lokale fortalere, og start en samtale der kan redde liv.
Hjælp med at afsløre psykiatriens forbrydelser. Besøg cchrinfo.dk/dokumentarer, bestil dit eksemplar og planlæg din første visning i dag.
STOP PSYKIATRISK MISBRUG
Som en almennyttig vagthund inden for den psykiske sundhedssektor er CCHR afhængig af medlemskaber og donationer for at kunne udføre sin mission om at udrydde psykiatriske krænkelser af menneskerettighederne og få orden i den psykiske sundhedssektor. For at blive en del af verdens største bevægelse for forandring inden for mental sundhed, skal du slutte dig til den gruppe der har været med til at vedtage hundredvis af love der beskytter borgerne mod krænkende psykiatrisk praksis.