Racisme skabes: Psykiatriens forræderi
Lever racismen i dag?
I USA bliver flere afroamerikanere og børn af spansk afstamning i langt større grad end hvide klassificeret som værende ”læsehandicappede” i de skoledistrikter, som er domineret af hvide. Resultatet er, at millioner af børn bliver sat på ordinerede personlighedsændrende midler – som er stærkere end kokain – for at ”behandle” den ”psykiske lidelse”. Og det er til trods for, at en tidlig indsats med læseundervisning kunne reducere antallet af elever, der stemples som ”læsehandicappede” med op mod 70 pct.
Der er også en klar overrepræsentation af afroamerikanere og folk af spansk afstamning i de amerikanske fængsler.
I Storbritannien er sorte mænd ti gange mere tilbøjelige end hvide mænd til at blive diagnosticeret som ”skizofrene”, og det er mere sandsynligt, at de ordineres og gives højere doser af stærk psykofarmaka (bevidsthedsændrende medicin). De er også mere tilbøjelige til at modtage behandling med elektrochok (over 400 volt elektricitet sendt sviende gennem hjernen for at styre eller ændre en persons adfærd), og til at blive udsat for fysiske og kemiske tvangsfikseringer.
Rundt omkring i verden bliver etniske minoritetsgrupper til stadighed angrebet. Resultaterne er indlysende: fattigdom, ødelagte familier, ungdomskriminalitet og selv folkedrab (overlagt udslettelse af hele etniske grupper eller kulturer). Lige meget hvor tydelige protesterne er, eller hvor oprigtige bestræbelserne er fra vores religiøse ledere, politikere og undervisere, er det som om racisme blot består.
Ja, racismen fortsætter. Men hvorfor? I stedet for at tumle med at finde svaret på dette spørgsmål er det bedre at spørge – hvem?
Sandheden er, at vi ikke til fulde kan forstå racismen, før vi erkender, at to store grupper, som ellers er uden for mistanke, aktivt og i det skjulte kan skabe racisme i hele verden. Historien om disse gruppers arbejde indeholder rystende tragedier som nazismens Holocaust, Sydafrikas apartheid og i dag den omsiggribende ødelæggelse af millioner af skolebørns fremtid med stærkt vanedannende stoffer. Disse to grupper er psykiaterne og psykologerne.
I 1983 fastslog en rapport fra WHO (World Health Organization; Verdenssundhedsorganisationen) at: ”… i intet andet medicinsk område i Sydafrika bliver foragten for det enkelte individ, med afsæt i racismen, mere præcist beskrevet end i psykiatrien.”
Dr. S.P. Sashidharan, professor i distriktspsykiatri, fastslår at: ”Psykiatrien kommer tættest på politiet … når det gælder anvendelsen af metoder og procedurer der … diskriminerer etniske minoritetsgrupper i England.”
Dr. Karen Wren og professor Poul Boyle fra St. Andrews Universitet, Skotland, konkluderede, at den videnskabelige racismes rolle i psykiatrien gennem Europa ikke alene er veldokumenteret rent historisk, men at den også eksisterer i dag.
Siden 1969 har CCHR arbejdet med menneskerettigheder og psykiatriske reformer og har undersøgt, hvilken indflydelse racisme har haft på den psykiatriske profession i nazismens Holocaust, apartheid, de kulturelle overgreb på de australske aboriginere, New Zealands maorier og de amerikanske indianere samt i den nutidige racisme imod sorte rundt omkring i verden.
Psykiatriens og psykologiens racistiske ideologier fortsætter med at ”bære ved til bålet” både lokalt og internationalt den dag i dag.
Formålet med denne publikation er at øge folks bevidsthed omkring denne destruktive indflydelse. Ikke alene kan racisme udryddes, men det er også af vital betydning, hvis mennesker skal kunne leve i harmoni med hinanden.
Med venlig hilsen,
Jan Eastgate
præsident for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling