Sexmisbrug i psykiatrien: Overgreb mod kvinder og børn
Kunne man opleve noget værre end at være det desperate offer, som beder om hjælp og så oplever sig svigtet af den, som ”hjælper”?
Man skal blot forestille sig, hvis man kan, en lille 7-årig pige, som er henvist til en psykiater eller en psykolog med traumer relateret til incest. Hvad, hvis nu denne specialist så selv misbruger pigen seksuelt under ”terapien”. Hvilket følelsesmæssigt kaos vil det stakkels offer nu lide under?
Det kaldes forræderi, og i kølvandet på en allerede alvorlig personlig krise efterlader det offeret med yderligere følelsesmæssige ar og usikkerhed.
Er det en fordømmende kritik af disse ”professionelle”, som er betroet opgaven at hjælpe følelsesmæssigt skrøbelige personer? Nej.
Den franske psykoterapeut Jean-Pierre Tremel blev den 31. oktober 2002 idømt 10 års fængsel for at have voldtaget og seksuelt misbrugt to unge patienter, som retten fandt ekstremt sårbare. Tremel, som var 52 år, påstod, at hans ”behandling” var baseret på en ”orientalsk tradition”, hvor ”gamle mænd introducerede piger til den seksuelle praksis.”
Det har intet med ”behandling” at gøre og kan aldrig være hjælp. Det er svindel forklædt som hjælp. Noget, der forekommer inden for psykiatrien.
- Ifølge statistikkerne har en kvinde større risiko for at blive voldtaget, mens hun er på en psykiaters briks, end mens hun jogger gennem byens parker om aftenen.
- I en engelsk undersøgelse om seksuel kontakt mellem patient og terapeut blandt psykologer, oplyste 25 pct., at de havde behandlet en patient, som havde været seksuelt involveret med en anden terapeut.
- En undersøgelse fra 2001 viste, at 1 ud af 20 klienter, som var blevet seksuelt misbrugt af deres terapeut, var mindreårig. Gennemsnitsalderen var 7 år for piger og 12 år for drenge. Det yngste barn var tre år gammelt.
For almindelige mennesker med medfølelse, sund fornuft og anstændigheden i behold er seksuelt misbrug af patienter dybt alvorligt og kriminelt. I dag arbejder psykiatere og psykologer på at få legitimeret aktiviteten – selv når ofrene er børn. Ved at kombinere deres uvidenskabelige diagnoser fra ’Diagnostisk og Statistisk håndbog for psykiske forstyrrelser’ (DSM-IV) med snedigt udtænkte og perverterede forklaringer eller direkte usandheder, forsøger fagets udøvere at få afkriminaliseret seksuelt misbrug af børn og kvindelige patienter.
Psykiatriens autorisationsgivende myndigheder giver sjældent mere end en reprimande for ”uredelig embedsførelse” eller en midlertidig suspendering af retten til at praktisere.
- Colorados Nationale Råd for Undersøgelse af Psykologer nøjedes med i 2003 at inddrage dr. John Dickes licens, selvom hans behandling af en 5-årig dreng omfattede brug af sexlegetøj. Ifølge drengens far, var hans søn blevet ”klædt nøgen, tortureret, spændt fast, verbalt misbrugt, seksuelt misbrugt, hjernevasket og skræmt med en dildo” under terapien.
- I 1989 blev dr. Paul A. Walters, studenterpsykiater med ansvar for de studerendes sundhed ved Stanford University, Californien, og tidligere leder af Harvard Universitets Afdeling for psykisk sundhed, tvunget til at træde tilbage efter anklager for ”ofte at have haft seksuel omgang” med en kvindelig patient. Kvinden, som havde været udsat for seksuelt misbrug som barn, blev tilkendt 1,35 mio. kr. i et forlig indgået uden om retten. Hun sagde, at Walters havde brugt hende til oralsex, ”ofte i to ud af tre psykiatriske analysesessioner om ugen.”
Nogle psykiatere er dog blevet strafferetsligt sigtet og dømt.
- En psykiater fra Orange County i Californien, James Harrington White, blev anklaget og dømt for at have påtvunget en mandlig patient analt samleje. En efterfølgende undersøgelse foretaget af Citizens Commission on Human Rights (CCHR) afslørede, at White havde bedøvet unge mænd og lavet videooptagelser, hvor man så, at han havde sex med dem. White fik en fængselsdom på næsten 7 år.
Ingen læge, social myndighed eller familie med respekt for sig selv bør udlevere et andet menneske til en behandling, som man kalder ”terapi”, uden at det er det, i det psykiatriske sundhedsvæsen.
Denne publikation er én i en serie, som CCHR har udarbejdet og som omhandler forræderi indenfor psykiatrien. Den udgives som en hjælp og advarsel til offentligheden.
Terapeuternes seksuelle misbrug er og bliver seksuelt misbrug. Terapeutens voldtægt er voldtægt. Det vil aldrig kunne betegnes terapi. Indtil det er almindeligt erkendt, og anklagere og dommere behandler alle disse tilfælde som sådanne, vil psykiatere, psykologer og psykoanalytikere blive ved med at være en trussel for enhver patient, der kommer under behandling.
Med venlig hilsen,
Jan Eastgate
præsident
for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling