Underminering af retssystemet: Psykiatrien forvansker lovgivningen
Denne rapport er en detaljeret undersøgelse af det voldsomme angreb på retssystemet, som har fundet sted over de sidste seks årtier – et angreb der ikke kun er kommet fra de kriminelle. Der er en skjult indflydelse på vore domstole, og skønt den højlydt hævder sin ekspertise og ønsket om at hjælpe, så har den forrådt vores allerdybest forankrede værdier og givet os flere indsatte i fængslerne og voksende offentlige udgifter. Denne indflydelse er psykiatri og psykologi.
Thomas Szasz, tidligere professor i psykiatri på det statslige universitet Syracuse i New York, udtaler, at i dag ”er det fænomen, at psykiatere undersøger en person for at afgøre om vedkommende er ansvarlig eller ej blevet en almindelig foreteelse i vores sociale landskab …” Han siger samtidigt, at psykiatri er ”den mest ødelæggende enkeltstående magtfaktor, som har påvirket samfundet inden for de seneste 60 år”.
Chokerende? Det er der ingen tvivl om. Men samtidig meget velunderbygget og baseret på lang erfaring. Dr. Szasz er en internationalt anerkendt forfatter af over 30 bøger. Han har både den nødvendige erfaring og position til at kunne konkludere, at den psykiatriske profession gradvist, men stødt har undermineret grundlaget for vores kulturelle og individuelle ansvar, standarder i vores samfund, i uddannelsessystemet og indenfor retsvæsenet. Det korte af det lange er, siger han, at ”… psykiaterne for en stor del er ansvarlige for at skabe de problemer, som de angiveligt har forsøgt at løse”.
Kriminalitetsraten blandt amerikanske unge under 18 år er steget med mere end 147 %. siden 1965 og angående overtrædelse af narkotikalovgivningen med over 597 %. Voldskriminalitetsraten i Europa, Australien og Canada er inden for de seneste år nået op på niveau med og har endda visse stedet overskredet tallene fra USA. Siden 1970’erne steg kriminaliteten med 97 % i Frankrig, 145 % i England og 410 % i Spanien. Den britiske voldelige kriminalitet er steget med 545 % siden 1985. I Sverige er procentsatsen for, hvor mange der har været ofre for kriminalitet 20 % højere end i USA. Og en undersøgelse af syv russiske fængsler viste, at 43 % af de indsatte havde prøvet at injicere stoffer. Og der var over 13 % af dem, som var begyndt at tage stoffer, mens de sad i fængslet.
Rehabilitering af kriminelle er en for længst glemt drøm. Vi bygger vore fængsler og vedtager endnu strengere love i håbet om, at de vil virke afskrækkende. I mellemtiden mister ærlige mennesker tiltroen til retssystemet, efterhånden som de ser tungt kriminelle, der ikke bliver dømt, fordi der bliver anvendt bizarre og uforståelige forsvarsmetoder.
I 1940’erne bekendtgjorde fremtrædende folk indenfor psykiatrien, at deres hensigt var at infiltrere retssystemet og få indført en ”omfortolkning af og den endelige udryddelse af begreberne rigtigt og forkert”.
Det, der adskiller et oplyst demokratisk land fra totalitære stater, er, at landet styres ved lov, og at der er et fungerende og retfærdigt juridisk system. Borgerne har ret til at kunne stole på, at systemet sikrer dem fred og sikkerhed.
Ser man tilbage i tiden, så har psykiateren Karl Menninger's triumferende erklæring om, at en beslutning i 1954 fra Federal Court of Appeals i Washington, D.C., blev ”mere revolutionerende i sin samlede effekt” end højesterets afgørelse om at afslutte adskillelse af afroamerikanere fra hvide, nu har en profetisk kvalitet. Den dom, han refererede til, var en afgørelse, som sagde, at en psykisk syg person ikke er ansvarlig under straffeloven for ulovlige handlinger.
Den dom blev startskuddet til en øjeblikkelig stigning i antallet af psykiatriske erklæringer i de amerikanske domstole, en udvikling, der hurtigt bredte sig til hele verden. Hvor stor dens samlede indflydelse på retssystemet i virkeligheden har været, har siden optaget juridiske eksperter, kriminologer og lovgivningseksperter overalt på kloden. Der er enighed om, at den ”helt revolutionerende effekt” har været en massiv nedbrydning af den almindelige befolknings tillid til det juridiske systems evne til at udmåle hurtig og rimelig retfærdighed.
Menninger havde god grund til at være begejstret. Dommen faldt mindre end ti år efter, at datidens førende psykiatere – som Menninger var en af – havde besluttet at infiltrere det juridiske retssystem som en del af deres strategiske plan for at få psykiatrien spredt ud over hele verden. G. Brock Chisholm, der sammen med John Rawlings Rees var medstifter af Verdensføderationen for Psykisk Sundhed (WFMH), sagde på det tidspunkt direkte til deres ligesindede: ”Hvis den menneskelige race skal befries for den forkrøblende byrde af, hvad der er rigtigt og forkert, må det være psykiateren, som tager det grundlæggende ansvar.”
Samuel Hamilton, rådgiver for den Offentlige Sundhedsservice og valgt til præsident for den Amerikanske Psykiatriforening, sidestillede Chisholm med ”en profet”, der repræsenterede det ”nye Jerusalem, hvor vi alle vil komme til at bo,” som en reaktion på hans udtalelse.
Rees var næsten uforskammet direkte, da han udtalte: ”Det offentlige liv, politik og industrien burde alle være under [psykiatriens] indflydelse … Hvis vi skal infiltrere andre personers professionelle og sociale aktiviteter, tror jeg, at vi må efterligne de totalitære og oprette en slags femte-kolonne aktivitet! … Lad os derfor alle sammen, helt i det skjulte, blive ’femte kolonne aktivister’.” Rees anså retssystemet og sundhedsvæsenet for at være de ”to mest vanskelige” at ”angribe”.
Men disse angreb lykkedes og konsekvensen er, at pga. det, slår systemet fejl i dag. Så nu er det op til de mange samvittighedsfulde, hårdtarbejdende og stadig mere modløse folk i systemet at indse, at det er sådan, det forholder sig, så de kan skille sig af med de destruktive ubudne gæster.
Med denne rapport håber vi at kunne hjælpe dig med at forstå, hvordan det kunne ske. Vi viser, hvordan psykiatriens ideologier og aktiviteter har bidraget til, at resocialiseringen af kriminelle slår fejl, og kriminalitetsraten stiger.
Endelig giver vi nogle forslag til, hvordan disse tendenser kan vendes. Vi håber, at informationen vil hjælpe de velvillige personer med hjertet på rette sted, der ønsker at korrigere et system, som svigter den enkelte og samfundet som helhed. De anstændige, de produktive, det store flertal blandt os fortjener intet mindre.
Med venlig hilsen,
Jan Eastgate
præsident for Medborgernes Menneskerettighedskommissions
internationale afdeling