Den virkelige krise i mental sundhed i dag

Hvor bekymrede bør vi være over rapporter om, at sindslidelse er blevet en epidemi, der rammer en ud af fire mennesker i verden i dag? I henhold til kilderne bag disse alarmerende rapporter – det psykiatriske system – truer psykiske forstyrrelser og sindssygdomme med at opsluge os alle, og de kan kun bringes under kontrol gennem omgående og massive forøgelser af bevillingerne. Der advares mod de katastrofale følger af at skære ned på ressourcerne. Hvad, psykiaterne aldrig advarer om, er, at det selvsamme diagnostiske system, som bliver anvendt til at udlede disse alarmerende statistikker – deres egen ”Diagnostiske og Statistiske håndbog for psykiske forstyrrelser” (DSM-IV) og dens sidestykke i afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i den ”Internationale sygdomsklassifikations håndbog” (ICD-10) – er under kritik for deres mangel på videnskabelig underbygning og pålidelighed. Dette skal yderligere ses i perspektivet af deres næsten ensidige fremhævelse af behandling med psykofarmaka.

Professor Herb Kutchins fra California State University, Sacramento, og professor Stuart A. Kirk fra University of New York, forfattere til flere bøger, der beskriver DSM’s fejl, advarer: ”Der er faktisk mange illusioner om DSM og meget stærkt behov blandt sine udviklere til at tro, at deres drømme om videnskabelig ekspertise og nytteværdi er blevet til virkelighed ...”

Den ”bitre pille at sluge” er, at diagnosehåndbogen DSM ”uden succes forsøger på at man skal medicinere sig ud af alt for mange menneskelige problemer”.

Professor Edward Shorter, forfatter til Psykiatriens historie, udtalte: ”I stedet for at bevæge sig ind i videnskabens fagre nye verden, synes den psykiatri, der er baseret på diagnosehåndbogen DSM-IV, på flere måder at have bevæget sig ud i en blindgyde.”

Vi har udarbejdet denne rapport og dens anbefalinger til dem, der sidder med ansvaret for at træffe beslutninger om bevillingerne til og skæbnen for det psykiske sundheds områdes programmer, heriblandt lovgivere og andre beslutningstagere, der har til opgave at beskytte borgernes sundhed, trivsel og sikkerhed.

Resultatet af psykiaternes udbredte tiltro til diagnosehåndbogen DSM, med dens evigt ekspanderende fortegnelse over sygdomme for hvilke et psykiatrisk medikament lovligt kan ordineres, findes bl.a. i disse rystende statistikker:

  • Tyve millioner skolebørn på verdensplan er nu blevet diagnosticeret med en psykisk forstyrrelse og ordineret kokain-lignende stimulanser og stærke antidepressiver som behandling.
  • Psykiatriske stoffer og misbrug stiger stærkt over hele verden: Over 100 millioner recepter for antidepressiver er udskrevet alene i 2002 til en pris af 120 mia. kr.
  • En ud af syv recepter i Frankrig udskrives på psykofarmaka og over halvdelen af de arbejdsløse – 1,8 millioner – tager psykofarmaka.
  • I mellemtiden, per DSM psykiske sygdommes statistikker, er det internationale budget for mental sundhed eksploderet i løbet af de sidste ti år.
  • I USA steg bevillingerne til den psykiatriske sektor fra 33 mia. dollars i 1994 til over 80 mia. dollars i dag.
  • Udgifterne til den psykiatriske sektor steg i Schweiz fra 480 mio. kr. i 1988 til over 1,2 mia. kr. over en tiårig periode.
  • I Tyskland er udgifterne til ”det psykiatriske sundhedssystem” i dag over 17 mia. kr. om året.
  • I Frankrig er udgifterne til området steget voldsomt, og det alene bidrog til landets budgetunderskud med 2,6 mia. kr.

På trods af de enorme udgifter står verdens lande i dag over for rekordhøje niveauer af overgreb på børn, selvmord blandt unge, narkotikamisbrug, vold og kriminalitet – virkelige problemer, som det psykiatriske system hverken kan pege på reelle årsager til eller effektive løsninger på. Man kan derfor roligt konkludere, at en reduktion i bevillingerne til psykiatriske programmer ikke vil forårsage nogen forværring af den psykiske sundhed. Mindre bevillinger til skadelige psykiatriske behandlingsmetoder vil sandsynligvis snarere forbedre den psykiske sundhedstilstand.

Kendsgerningerne, som er præsenteret i denne rapport, kommer fra læger, advokater, dommere, psykiatere, forældre og andre, som er aktive inden for det psykiske sundhedsvæsen og beslægtede områder. Der er almindelig enighed blandt disse eksperter om, at psykiatriske initiativer, som tager udgangspunkt i de psykiatriske diagnosehåndbøger, såsom lovgivning omkring tvangsindlæggelse og udvidelsen af planerne for brugen af distriktspsykiatri, er skadelige for samfundet både i menneskelig og økonomisk forstand. Det samme gælder programmer som screening for psykiske forstyrrelser af skolebørn i de mindre klasser.

Påstanden om, at alene forøgede bevillinger vil afhjælpe psykiatriske problemer, har mistet troværdigheden. Det er almindelig praksis, at eksperter inden for et emne, som bygger på videnskabeligt underbyggede påstande, bliver bedt om at levere empirisk dokumentation til at understøtte deres teorier. Når institutioner, der arbejder med sygdomskontrol, modtager midler til bekæmpelse af en farlig sygdom, resulterer det normalt i opdagelsen af en biologisk årsag og udviklingen af en behandling. For de fleste fysiske sygdommes vedkommende findes der biologiske tester til at fastslå, hvorvidt en person lider af sygdommen eller ej. Psykiatrien har i modsætning til dette ingen objektiv, fysisk test til at bekræfte, hvorvidt en person lider af en bestemt psykisk forstyrrelse eller sygdom. Diagnosticeringen er fuldstændig subjektiv.

De mange afgørende udfordringer, som vores samfund står over for i dag, afføder et vitalt behov for at styrke det enkelte menneske gennem velfungerende, anvendelige og humane alternativer til skadelige psykiatriske tilbud. Vi opfordrer Dem til selv at tage stilling til de alternativer, vi fremlægger. Vi stiller informationerne i denne rapport til din rådighed, så du kan drage dine egne konklusioner om det psykiatriske systems tilstand og psykiatriens evne, eller mangel på samme, til at bidrage til løsninger.

Dr.med. Rohit Adi

Dr.med. Mary Jo Page

Dr.med. Julian Whitaker

Dr.med. Anthony P. Urbanek

DOWNLOADS